torsdag den 9. august 2012

Hjemmelavede lakridsflødeboller

Som nævnt i et tidligere indlæg, så har jeg virkelig opdaget hvor godt lakrids passer til alle mulige ting og en af disse ting er flødeboller... Da prisen på dem man køber er temmelig høj tænkte jeg, at det må man da kunne bikse sammen selv. Jeg har forsøgt et par gange og har nu fået finjusteret min opskrift, så den i mine øjne og mund er helt perfekt. Derfor vil jeg gerne dele den med jer.

Til 15 flødeboller

Bunde:
250 gram ren rå marcipan
2 tsk raw liqourice powder fra Lakrids

Fyld:
150 gram sukker
75 gram past. æggehvider
1 ½ spsk sweet liquorice syrup fra Lakrids

Overtræk:
200 gram hvid chokolade
Frysetørret hindbær

MarcipanbundeBland marcipan godt med lakrids pulveret og rul det til en pølse på samme størrelse som det var inden du æltede det sammen. Skær 15 skiver, læg dem på bagepapir og bag ved 180 °C i 5-8 min.Afkøl på rist.


Guf
150 g sukker og ½ dl vand koges op og koger i 2 min. 75 g past. æggehvider piskes let stift og sukkerlagen tilsættes langsomt mens der piskes. Guffet piskes stift med en hånd-mikser ved middel hastighed i ca. 15 min.indtil det er helt afkølet. Til sidst tilsættes lakridssirup.

Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en tyl eller plastikpose, og flødebollerne bages i 5 min. ved 180 °C, så de får en fast over-flade.

Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet hvid chokolade, sørg for at chokoladen dækker alt guffet og lukket tæt ned til marcipanen også. Jeg har som sagt haft forsøgt mig nogle gange med disse flødeboller. En af de ting der har haft drillet lidt har været den hvide chokolade. Noget hvid chokolade bliver bare til en meget tyktflydende masse og det er derfor svært at få det penslet pænt på dem. Jeg har haft forsøgt med både dyr chokolade, overtrækschokolade og den sidste gang forsøgte jeg mig så med en meget billig plade hvid chokolade fra Lidl. Jeg var lidt spektisk, så jeg smagte først på den for at se om jeg kunne leve med smagen. Blev meget positivt overrasket over den og da jeg havde smeltet den var jeg endnu mere begejstret, for den blev ligeså tynd som en lys eller mørk chokolade gør. Så den var super nem at arbejde med... Så hermed lidt reklame til den...Når du har penslet dem drysser du lidt frysetørret hindbær på dem. Du kan enten knuse det eller bare bruge dem som de er.

Resultatet var virkelig en mundfuld himmerige...Så lækker en kombi med marcipan, lakrids, guf og hindbær...



Flødebollerne opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder. Jeg havde mine stående en uges tid og de smagte stadig lige skønt selvom de var en uge gamle...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar