tirsdag den 19. november 2013

Flere Pippi kager

Så har min lille pige haft fødselsdag igen. Hun blev 3 år og er stadig en kæmpe stor Pippifan. Så da jeg spurgte hende hvad hun skulle have på hendes kage, var svaret klart og tydeligt Pippi. Så jeg måtte i gang igen med Pippi kager. Det blev til en lagkage med Pippis hesteprikker og en Pippi figur i fondant. Så blev det også til nogle muffins med Pippi ansigter på og i dag har hun så haft kage med ned i børnehaven. De fik et stort Pippihovede overtrukket med fondantansigt og hår af jordbærsnørebånd.

Her følger en stor billedspam af alle kagerne. Håber de kan være til inspiration for andre mødre med små Pippifans.


Stort ansigt (springform) med fondant ansigt og jordbær snørebåndshår 


Muffins fondantansigt, wilton sukkerøjne og jordbær snørebåndshår



Lagkage overtrukket med fondant med Pippi formet i fondant






















torsdag den 14. november 2013

Efterår med kastaniedyr, lys og malede sten.

Så er jeg her igen. Stærkt forsinket, men har haft rygende travlt på job og i privaten, så bloggen måtte syltes lidt.
Jeg har en masse jeg skal dele med jer og skal se om jeg ikke kan få tid til, at gøre det i den nærmeste fremtid. Starter her med lidt billeder og idéer til efterårssysler. Ved godt, at det snart er passé med dem for i år, men så ligger det i det mindste klar til næste år :-)
I år har vi haft lavet agernlysholdere og kastanieslanger. Lysholdere er bare en papcirkel hvorpå jeg med en limpistol limede agern fast rundt i kanten. Slangerne er garn med perler og kastanier og så fik de lige et par rulleøjne limet på.

 
 

 
 
I efterårsferien var i sommerhus og her gik vi nogle ture på stranden og fandt en masse sten, som vi så fik vi malet på i løbet af ugen. Det var en super god aktivitet både for min søn på 8 år og min datter på lige knap 3 år. Man kan jo male så mange forskellige fine ting på sten. Vi har brugt alm. hobbymaling og til nogen af dem rulleøjne. Vi har slæbt en hel pose sten med hjem, så vi kan få lavet hele Barbapapafamilien og nok også nogle flere monstre, for de har bare vundet vores hjerter.
 
 
 
Min veninde var forbi nogle dage med mand og 2 børn og her er den skønne pingvin hun fik malet.
 
 
 Et par Barbaér
 
 
 Hr. og fru gris
 

 Alien, mariehøne og lidt af en M&M´s
 
Den kæreste monsterfamilie. Billedet nægter at vende den rigtige vej, så I må dreje jeres hovede lidt af led, for at se dem.
 
 
 
 
 

mandag den 12. august 2013

Hæklet mariehøne DIY



Jeg har altid holdt af mariehøner, som da jeg var barn ikke hed andet end Blymahøner, så derfor har jeg selvfølgelig også hæklet nogle af slagsen.

Da jeg fik min datter købte vi en rød barnevogn og den skulle selvfølgelig have et rødt myggenet. Men jeg synes også det skulle pyntes lidt, og derfor digtede jeg disse små mariehøner sammen med min skønne storesøster, som var hjemme på visit fra USA lige inden jeg fødte. Vi lavede et hav af dem og en del af mine blev syet på barnevognsnettet.

De kan bruges til meget andet. Sæt dem eks. fast på en hårelastik, en bluse, en hue, et par handsker, en taske eller noget helt andet.

Opskrift mariehøner:

Jeg bruger bomuldsgarn 8/4 og hæklenål nr. 3

Krop:
1. rk: slå 2 luftmasker op og hækl 5 fm i 2. maske
2. rk: 2fm i hver maske (10)
3. rk: 1 fm i 3 masker, 2 fm i 2 masker gentag runden ud (14)
4. rk: 1fm i 4 masker, 2 fm i 3 masker runden ud (20)
Afslut med en km i første maske (næste maske) Bryd garnet og hæft ender.

Hovede:
1. rk: slå 2 luftmasker op og hækl 6 fm i 2.maske
2. rk: 2 fm i hver maske (12) Bryd garnet og hæft ender.

Montering: Sy to hvide øjne på hovedet ved at sy et lille sting med hvidt garn. Sy hovedet på kroppen så det sidder en smule længere ude end kroppen. Sy en sort streg med små lige sting fra hovedet og ned til enden af kroppen og sy små sorte prikker på kroppen ved at sy samme sted 2-3 gange for nok fylde. Hæft og bryd garnet.


fredag den 9. august 2013

Projekt Campingvogn færdig - Ferie i campingvognen

Tiden er fløjet afsted og jeg har haft travlt, så I er blevet snydt for opdatering omkring projekt campingvogn.

Min sommerferie er nu slut og jeg må derfor hellere få jer indviet i hvilken fantastisk oplevelse det har været for os, at være på camping i år.

Af alle år kunne vi nok ikke have valgt et bedre år, at afprøve campinglivet i. Hold nu op en skøn sommer vi har haft. Sol, sol, sol og så lige lidt mere sol. Jeg har sjældent været mere afslappet og helt nede i gear, som jeg har været det i år. Vi har lavet absolut ingenting og så alligevel alting. Som familie har vi hygget os, slappet af, spillet spil, nydt sommeren, badet i poolen, spillet minigolf, fodret kaniner, heste, grise og geder, leget på den ene legeplads, så den anden legeplads, så en tur på hoppepuden, haft besøg af gode venner/familie osv.

Tænk engang, at have 3 uger hvor der ikke var noget program, ingen agenda, ingen stress, men bare tid. Har elsket hvert et minut af det og det har børnene også. Jeg har bare kunnet mærke hvordan de har nydt at have en mor og far der havde tid, til lige det de nu havde lyst til den dag.

Min store er 8 år og han har selvfølgelig haft travlt med, at få nye venner og er bare vokset helt vildt med det. Han kan godt være en noget genert og stille fyr, men det er ligesom om, at så snart han lander på campingpladsen, så glemmer han det og så er det ellers bare afsted ud og møde verden. Han har også haft dage, hvor han har sagt om morgenen. Mor i dag der er det altså familiedag, så der bliver jeg sammen med jer hele dagen. Det er godt nok skønt, at have en dreng, der på den ene side går ud verden og finder det den byder på og på den anden side også vender næsen hjem igen og siger i dag, har jeg bare lyst til familiesamvær, hygge og tryghed.

Min lille er 2½ år. Hun har nydt, at tulle rundt og bare lege og have mor, far og bror omkring sig hele tiden. Jeg var noget nervøs for, at hun ville være umulig, at holde styr på og så for mig i ånden, at jeg skulle bruge hele min ferie på, at spæne rundt efter hende konstant. Men hun har bare været helt fantastisk. Hvis vi var ved vognen, så blev hun der og dimsede bare rundt og fandt på lege og ting og sager der. Hvis hun begyndte at kede sig, så bad hun om en tur på hoppepude eller legeplads og så gjorde vi jo bare det.

Så alt i alt var vi alle 4 bare helt vilde med det og jeg tror bestemt, at vi kommer til at tage en sæson mere som campister til næste år. De to weekender der har været efter vores ferie er i hvert fald begge også blevet brugt på campingpladsen og det vil de efterfølgende også blive såfremt vejret er til det og kalenderen ikke er fyldt med andre arrangementer.

Pyh, det blev en lang smøre, nu vil jeg helt og aldeles billedespamme jer, da jeg jo har lovet, at vise jer, hvordan den endte med, at komme til, at se ud, den lille campingvogn. Som for øvrigt ikke hedder andet end barnevognen hjemme hos os. Det kom vi hele tiden til, at kalde den i starten. Ikke af anden årsag end, at vi jo var vant til at snakke om barne i forbindelse med ordet vogn og det har så bare hængt ved, da det passer perfekt til, hvad det er det hele handler om for os. Nemlig at have tid til vores skønne børn mens de er små og har mest brug for os.