torsdag den 14. november 2013

Efterår med kastaniedyr, lys og malede sten.

Så er jeg her igen. Stærkt forsinket, men har haft rygende travlt på job og i privaten, så bloggen måtte syltes lidt.
Jeg har en masse jeg skal dele med jer og skal se om jeg ikke kan få tid til, at gøre det i den nærmeste fremtid. Starter her med lidt billeder og idéer til efterårssysler. Ved godt, at det snart er passé med dem for i år, men så ligger det i det mindste klar til næste år :-)
I år har vi haft lavet agernlysholdere og kastanieslanger. Lysholdere er bare en papcirkel hvorpå jeg med en limpistol limede agern fast rundt i kanten. Slangerne er garn med perler og kastanier og så fik de lige et par rulleøjne limet på.

 
 

 
 
I efterårsferien var i sommerhus og her gik vi nogle ture på stranden og fandt en masse sten, som vi så fik vi malet på i løbet af ugen. Det var en super god aktivitet både for min søn på 8 år og min datter på lige knap 3 år. Man kan jo male så mange forskellige fine ting på sten. Vi har brugt alm. hobbymaling og til nogen af dem rulleøjne. Vi har slæbt en hel pose sten med hjem, så vi kan få lavet hele Barbapapafamilien og nok også nogle flere monstre, for de har bare vundet vores hjerter.
 
 
 
Min veninde var forbi nogle dage med mand og 2 børn og her er den skønne pingvin hun fik malet.
 
 
 Et par Barbaér
 
 
 Hr. og fru gris
 

 Alien, mariehøne og lidt af en M&M´s
 
Den kæreste monsterfamilie. Billedet nægter at vende den rigtige vej, så I må dreje jeres hovede lidt af led, for at se dem.
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar