onsdag den 12. marts 2014

Villa villekulla værelse

For et par måneder siden blev vi færdige med datterens værelse. Hun er som tidligere nævnt en stor Pippi fan og derfor var det ikke svært, at finde ud af hvordan vi skulle indrette værelset. Jeg tegnede villa villekulla og min meget handy og dygtige mand byggede den lige som jeg havde tænkt den. Så var det bare i sving med pensel og rulle. Stolen fandt jeg på dba. Pippis hest lilla gubban malede jeg på et lille bord købt på dba. Spejl fandt jeg også på dba og lampe og knage i den skønne netbiks www.dubuy.dk. Citatet på væggen lavede jeg selv med en overheadprojektor. Træet på væggen er malet og træstammen fik jeg min mand til at bygge. Håber det kan være til inspiration til andre små Pippi fans. Mon lille Pippi fan elsker i hvert fald hendes farverige og glade børneværelse.