fredag den 10. februar 2012

Madeleinekager

Jeg har efterhånden ønsket mig en madeleineform i ret lang tid nu. Ikke at jeg anede hvordan kagerne smagte inden i går aftes, men jeg er faldet fuldstændig for den søde form til en kage... Endelig fik jeg givet mig selv en form og det blev så i går jeg fik den afprøvet.


Den opskrift jeg valgte at afprøve var en fra Sif Orellana med marcipan. Valget faldt på den fordi jeg er temmelig tosset med marcipan og jeg var meget spændt på om jeg overhovedet kunne lide kagerne, så da de første var kølet bare lidt af måtte jeg prøvesmage dem.
Dommen efter at have smagt dem er at de er gode, men jeg er ikke helt i kagehimlen. Tror dog at det er en kage med potentiale og har efterfølgende læst at der er revet citronskal eller appelsinskal i mange opskrifter og det tror jeg vil klæde dem rigtigt godt. Så jeg skal nok bage Madeleinekager igen og finde frem til en kombination der ender med at bringe spiseren i kagehimlen og når det lykkes så deler jeg opskriften med jer alle. Skulle en af jer ligge inde med en opskrift der bringer jer i kagehimlen, så modtager jeg den med gerne til afprøvning...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar